SUPERVISION

Arbejder du med traumatiserede børn, unge eller voksne? Har du brug for at kigge nærmere på det, der viser sig for dig i dit arbejde? Er du kørt fast i noget, som du har brug for at reflektere over? Måske få andres perspektiv på? Har du komplekse arbejdsopgaver, som overvælder dig?

Jeg har mange års erfaring som supervisor og det er en opgave, jeg holder meget af. Du ved mest om det, du står i, men sammen kan vi blive klogere.

Jeg har erfaringer med supervision af psykologer, og jeg har ydet supervision til andre faggrupper, fx socialrådgivere, pædagoger og lærere.

Der er mulighed for både individuel supervision og gruppesupervision.

Det er vigtigt at lave en grundig forventningsafstemning, inden vi går i gang. Særligt med fokus på, hvad du ønsker at opnå igennem supervisionen. Henvender du dig på vegne af en personalegruppe som ønsker et gruppesupervisionsforløb gælder samme princip. Forventningerne til supervisionens indhold tager det meste af den første session - selvfølgelig afhængig af størrelsen på gruppen.